Det var en af de hårde. Afgang fra Arkitektskolen Aarhus er ikke til at spøge med – men her en måned efter er jeg lykkelig, tilfreds, veludhvilet og inspireret på ny. (Og så har jeg læst en dårlig krimi, bare fordi jeg ku’.) Projektet fik en fantastisk flot modtagelse til min endelige kritik, og jeg er evigt taknemmelig for borgernes engagement og gå-på-mod hen over foråret. Hele afgangsprojektet blev samlet i to publikationer, som snart vil komme i digital form. – Så er der læsning til efterårsregnen, når den kommer.
Men et lille indblik skal I have så længe, så jeg har valgt at sample små bidder ud af bøgerne, nogle mere personlige end andre. Og lad os bare starte med slutningen, refleksionen:
PERSONLIG REFLEKSION
Jeg er glad for at jeg tog chancen tilbage i februar, og fandt Rolf Hapel – og dermed projektet i Beder-Malling. Det har været et intenst halvt år, med en proces der ikke altid var til at styre eller forudsige. Når man arbejder med borgere og kommune er der andre tidshorisonter, borgeres personlige dagligdag og mødeplanlægning der skal gå op i en højere enhed. Flere gange i ugen. Men det har været en fornøjelse, en lærerig en af slagsen. Jeg er vokset med opgaven, samtidig med at jeg har erfaret at den faglighed jeg kommer med, virkelig kan gavne og være til nytte på den anden side af det trygge tegnebord – ude i samfundet.
ARKITEKT?
Jeg har været så heldig, at sidde omringet af 9 dygtige afgængere fra Urban Design det sidste halve år. Det har været frygtindgydende til tider, da mit projekt er meget anderledes, og planer, modeller og visualiseringer har der ikke været mange af på min andel af opslagstavlen. Jeg har dagligt måtte holde mig fast i, at jeg bliver en anden slags arkitekt, og at jeg benytter min faglighed og min lære fra arkitektskolen på anden vis. Jeg tror dog ikke denne faglige usikkerhed, der typisk opstår i tidsrummet 16:10-16:27, er så meget anderledes end mine sidemænds. Som snart nyuddannede arkitekter står vi alle overfor et arbejdsmarked, der skal overbevises om arkitektens alsidige evner – for vi kan meget mere end at tegne huse – det er en oldgammel, støvet opfattelse. Og samtidig skal vi definere vores faglige niché, sørge for at skabe og bevare den røde tråd i vores LinkedIn profil, der helst skal gro med en præmieret konkurrence i ugen, og oven i alt dette – ja så skal vi finde ud af hvem vi er som arkitekter. For hvad er det for en titel at stå med?
Arkitekt betyder for mig en person, der har fået nogle værktøjer til at orkestrere komplekse situationer, med en løsningsorienteret tilgang og et demokratisk sind. Jeg er arkitekt i ordets bedste forstand. Jeg kan og vil skabe rammer for det samfund som vi gerne vil have og tage del i. Mit afgangsprojekt har bekræftet mig i, at vi som arkitekter er en bred og broget flok – men vi kan altså noget helt særligt, når vi indgår i dialoger med andre fagfolk og lægmænd, og bliver placeret for bordenden i konfliktfyldt eller kompliceret farvand.
Ligegyldigt hvilke studio du tager afgang fra på denne skole, så kommer du ud med evner til at analysere en problemstilling, undersøge den med et nysgerrigt og åbent sind, være prøvende og eksperimenterende – ja nærmest legende, for til sidst at samle alle de uendeligt mange bolde du har kastet op i luften – ganske enkelt fordi du ikke kan lade være – og så samle det. Samle det til noget konkret og løsningsorienteret, i den skala der passer til problemets krop. Mit afgangsprojekt er anderledes i dets udformning og løsningsrum, men processen som arkitektstuderende adskiller sig ikke meget fra dem jeg sidder iblandt. Min opslagstavle er tilgroet af citater, post-its, fotos, tankemylder, undersøgelser og intentioner, der er opstået i den samme iterative studieproces som min sidemand har været igennem. Hun har så bare lavet en skybrudseng i Mølleparken.
OPSUMMERING
Jeg er grundlæggende idealist, og jeg vil gerne gøre en forskel for mennesker. Derfor startede jeg i sin tid på arkitektskolen. Her så jeg mulighed for, meget konkret at kunne skabe rammer for samfundet, der kunne rumme og frembringe det bedste og mest frugtbare afsæt for det store fællesskab. De rammer jeg arbejder med, har dog hverken dampspærre eller ledelinjer. Rammerne jeg har skabt i dette afgangsprojekt er rammer for borgeres engagement, initiativ og ansvar. Rammer for at arbejde med byudvikling i 1:1.
(Fra redegørelsen, side 141)
Samskabelse i Byudvikling 